Baggrund for bestyrelsens prioriteringer
I mindre lande som Grønland er det ofte relativt dyrt at udarbejde statistik. Selv om statistikkerne udarbejdes med udgangspunkt i en mindre befolkning, kan udgifterne til statistikkerne ikke skaleres ned i forhold til befolkningstallet. Når Grønlands Statistiks bestyrelse skal prioritere statistikområder, er det derfor nødvendigt med en nøje prioritering af hvilke statistikområder, der skal arbejdes med.
I det omfang, der er datamæssigt grundlag samt et økonomisk og personalemæssigt råderum til at igangsætte nye statistikker, prioriterer Grønlands Statistik i de kommende år en udvidelse af de basale statistikker om eksempelvis efteruddannelse, betalingsbalance, børn anbragt udenfor hjemmet, kriminalitet og boligforhold fremfor egentlige analyser eller supplerende velfærdsindikatorer.
Bestyrelsens prioriteringer tager normalt udgangspunkt i, hvorvidt der allerede foreligger registreringer, som muliggør opbygningen af nye statistikker på de områder, hvor der ønskes nye eller supplerende statistikker. Hvis der ikke kan tages udgangspunkt i eksisterende registreringer og IT-systemer, vil det ofte tage adskillige år, før der foreligger data, der kan danne udgangspunkt for nye statistikker.
Udvikling indenfor de nærmest kommende år
Bestyrelsen har prioriteret udvikling indenfor de områder, som er oplistet nedenfor med henblik på at statistikkerne kan sættes på udgivelsesplanen senere i år eller i løbet af den kommende årrække. I oplistningen er desuden medtaget en række udviklingsprojekter, som bestyrelsen har overvejet indenfor de nærmest foregående år.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle udviklingsprojekter kan gennemføres indenfor den nuværende bevillingsramme og med det aktuelle personale, jf. bl.a. nedenstående afsnit 5 og 7.
I Grønlands Statistiks publikationer anvendes begrebet husstande. En husstand udgøres af alle personer, som bor på samme adresse. Det kan f.eks i indkomst- og socialstatistikken være relevant at supplere eller erstatte husstandsbegrebet med et familiebegreb, idet en familieopgørelse i højere grad end en husstandsopgørelse kan afspejle, hvilke personer der har fælles økonomi. En familie er en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer eksempelvis i form af slægtsskab. En husstand kan således bestå af flere familier, der ikke har fælles økonomi.
Grønlands Statistik vil i 2016 udgive en familiestatistik, hvor familiebegrebet tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks familiebegreb. Indførelse af familieopgørelser i social- og indkomststatistikkerne forventes at ske over en årrække.
Fra Finanslov 2015 er der afsat bevilling til en opgørelse over økonomisk udsatte. Opgørelsen planlægges at tage udgangspunkt i et dansk ekspertudvalgs anbefalinger om at definere fattige som personer med en ækvivaleret disponibel indkomst, der i tre på hinanden følgende år er under den kritiske indkomstgrænse på 50 procent af medianindkomsten. Statistikken, herunder den konkrete grænse, skal naturligvis tilpasses grønlandske forhold.
Grønlands Statistik anser det for væsentligt, at det konkrete fattigdomsmål drøftes med fagpersoner i Grønland, og om muligt forankres politisk. Den første udgivelse i 2016 får derfor titlen ”økonomisk udsatte” og får mere karakter af et diskussionsoplæg.
Publikationen påtænkes at udkomme en gang om året i forlængelse af Grønlands Statistiks indkomstpublikation. I de kommende år planlægges publikationen at indeholde et skiftende årligt tema. Det kan eksempelvis være særlige analyser af tilgang og afgang til gruppen af udsatte eller uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning for de økonomisk udsatte.
Fra Finanslov 2015 er der afsat midler til statistikker om unge i årene efter folkeskolen med særlig fokus på de unge, der ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse (ungemålgruppen). Den første udgivelse kom i foråret 2016. Opgørelsen opdateres årligt og publiceret sammen med et årligt tema. Temaet kan eksempelvis være, om de unge forbliver i ungemålgruppen henover en årrække, eller den unges tilknytning til ungemålgruppen henover året.
Offentlige nøgletal
Fra Finanslov 2015 er der afsat midler til, at Grønlands Statistik overtager opgaven med at udarbejde kommunale nøgletal fra KANUKOKA. I første omgang er ambitionen at sammenligne forbruget på de enkelte hovedkonti og standardkonti på tværs af kommunerne. På længere sigt er det ambitionen at udarbejde egentlige måltal eksempelvis ”forbrug på folkeskoleområdet pr. elev.” eller ”forbrug af løn på daginstitutionsområdet pr. institutionsbarn”. Kommunernes brug af uautoriserede konti er en betydelig udfordring, der kan forsinke opbygningen af statistikken.
De kommunale oplysninger suppleres med opgørelser fra landskassens regnskab. Muligheden for at følge udviklingen i forbruget på artskonti og hovedkonti er efterspurgt i forbindelse med kommende udgiftsanalyser i selvstyret. På dette område er de løbende ressortomlægninger den største udfordring i forhold til at opstille overskuelige tidsserier.
Grønlands Statistik udarbejdede til og med 2009 en kriminalstatistik baseret på begrebet afgørelser. Data kom på fax fra politikredsene og blev indtastet i Grønlands Statistik. Statistikken blev nedlagt i 2010, dels pga. problemer i forbindelse med overgang til ny kriminallov, dels pga. usikkerhed om kvaliteten af indberetningerne på fax.
Grønlands Statistik fik i 2015 adgang til det datasæt, som politiet anvender som udgangspunkt for deres årsberetning. På baggrund af de nye udtræk udarbejdes der en ny kriminalstatistik med data tilbage til 2006.
Politiet udarbejder i dag statistikker i forbindelse med deres årsberetning. Politiets opgørelser har primært sigte på at måle politiets indsats. Grønlands Statistiks ambition er at opbygge registre over kriminelle gerninger på personniveau, således at det eksempelvis er muligt at analysere tilbagefald til kriminalitet. Desuden er det ambitionen, at registrene kan anvendes til forskning eksempelvis vedrørende de kriminelles social baggrund.
De seneste års stigning i antallet af udenlandske statsborgere betyder, at der er stigende usikkerhed forbundet med at anvende fødested og statsborgerskab til at beskrive nogle af befolkningens karakteristika. Grønlands Statistik har været i dialog med det norske statistikkontor om den metode til afgrænsning af indvandrere, Norge har anvendt siden 1994. I modsætning til indvandrerafgrænsningen i Danmark anvender Norge kun fødestedsoplysning og ikke statsborgerskab om personen, forældre og bedsteforældre. Den norske opgørelsesform er særligt relevant for Grønland, idet den gør det muligt at skelne mellem personer fra forskellige dele af rigsfællesskabet.
Grønlands Statistik planlægger en opgørelse af indvandere, der klassificerer
befolkningen efter fødested på samme måde som i Norge.
Indkomstoverførsler og tilskud på socialområdet
Til den løbende socialstatistik modtager Grønlands Statistik et udtræk af personbogføringen fra det fælleskommunale administrationssystem Winformatik. Desuden har Grønlands Statistik i de senere år fået adgang til supplerende oplysninger om sociale udbetalinger fra det offentlige lønsystem og fra fagmoduler i Winformatik.
Grønlands Statistik har i 2015 udsendt en supplerende statistik over indkomstoverførsler, hvor boligsikring og børnetilskud inkluderes. Fremadrettet er det ambitionen, at ydelserne i øvrigt knyttes til husstande (evt. familier) modsat den eksisterende statistik, der udelukkende omhandler personer. Begrundelsen for at fokusere på husstand og familier er, at visse indkomstoverførsler eksempelvis boligsikring og offentlig hjælp er rettet mod husstande og ikke mod enkelte personer i husstanden.
Det er hensigten at arbejde videre med en opgørelse af børn placeret udenfor hjemmet. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og plejeforældre. Desuden bruges en opgørelse over børn placeret på selvstyrets institutioner.
I øjeblikket har Grønlands Statistik kun adgang til økonomiske transaktioner på området for børn og unge. De økonomiske oplysninger bør på længere sigt suppleres med andre relevante oplysninger eksempelvis årsag til anbringelse.
Handicappede
Grønlands Statistik vil arbejde med opgørelser over handicappede placeret på institutioner i og udenfor Grønland. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og opgørelse over selvstyrets indtægter fra kommunernes betaling for handicappede placeret på selvstyrets institutioner.
Opgørelserne over institutionsanbringelser suppleres med oplysninger fra kommunernes registreringer af personer med vidtgående handicap således at statistikken også kan omfatte handicappede, der bor hjemme, og der kan laves opgørelser over handicappets art.
Konjunkturstatistikken udkommer hvert kvartal ved opdatering af statistikbanken. Der offentliggøres data vedrørende detailhandelens omsætning, godsmængder, ind- og udlån for banker, realkreditlån, indførselsafgifter/-stempelafgifter og skattebetalinger, forbrug fra anlægs- og renoveringsfonden, opgørelse af landskassens likviditet. Det er ambitionen, at statistikken løbende udvides med oplysninger om eksempelvis udbetaling af arbejdsmarkedsydelser og opstart/lukning af virksomheder.
Betalingsbalance
Der er i perioden 2013-2015 i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført en indledende analyse af mulighederne for en løbende betalingsbalancestatistik for Grønland. Arbejdet i 2014 og 2015 har været begrænset, da både Danmarks Statistik og Grønlands Statistik har haft svært ved at afse medarbejdere med de rette kompetencer. Arbejdet med betalingsbalancen er genoptaget i 2016.
Krydstogtpassagerer
Antallet af krydstogtpassagerer blev tidligere opgjort på baggrund af opgørelser over indbetalte krydstogtpassagerafgifter til Skattestyrelsen. Krydstogtskibene betalte kun passagerafgifter en gang pr. indsejling i grønlandsk farvand, hvorfor statistikken ikke blev opdelt på byer.
På baggrund af en ny afgiftsstruktur og nye krav til indberetning er det nu muligt at opdele statistikken efter alle by som anløbes og efter passagernes nationalitet.
Matchgrupper for arbejdssøgende
Der er stor efterspørgsel efter opgørelser af de registrerede arbejdssøgende opdelt i matchgrupper. I øjeblikket er det vurderet, at kommunernes registreringer er for mangelfulde og uensartede til, at de egner sig til udgivelse. Opgørelserne bør dog laves månedligt til intern brug med henblik på dialog med Departementet for Arbejdsmarked og kommunerne, og til vurdering af udviklingen.
Et problem i forbindelse med opgørelserne over arbejdssøgende er kommunernes forskelligartede og skiftende praksis med hensyn til krav om ”stempling”. Grønlands Statistik vil gå i dialog med kommunerne og Departementet for erhverv og arbejdsmarked med henblik på at forbedre vejledningerne for sagsbehandlerne og sikre en opfølgning og ensretning af de enkelte kommuners praksis.
Ressourceopgørelse institutioner
Grønlands Statistik har påbegyndt en indsamling af data om institutionspladser på kollegieområdet og socialområdet med henblik på senere at udgive en statistik på området. Det skønnes, at det vil være muligt at vedligeholde et register i Grønlands Statistik, når registeret en gang er etableret, da næsten alle udvidelser af institutioner fremgår af de offentlige budgetter og regnskaber.
Efteruddannelse
De seneste års uddannelsesindsats bl.a. med udgangspunkt i tilskud fra EU betyder en stigende efterspørgsel efter opgørelser over kortere arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke registreres i ISCED-opgørelserne. Grønlands Statistik vil fremadrettet søge at opbygge en statistik over arbejdsmarkedsuddannelser.
Selvstyret har udviklet et IT-system (IT-reg.) til registrering af disse korte uddannelser. Foreløbigt vurderes det, at registreringerne ikke er fuldstændige og tilstrækkeligt ensartede til, at de kan være udgangspunkt for en statistik.
Boliger og byggeaktivitet
Der skal arbejdes med en styrkelse af nationalregnskabet på flere områder. En væsentlig svaghed i dag vedrører anlægsinvesteringer (hvor mange kvadratmeter bygges der, og hvad koster de samt hvor mange kvadratmeter nedlægges) og boligbenyttelse (hvor mange kvadratmeter beboelse findes, og hvad er boligudgiften pr. kvadratmeter).
Boligområdet har også selvstændig interesse, idet oplysninger om befolkningens boligforhold i dag er et væsentlig input i forbindelse med tildeling af midler til kommende byggerier. Grønlands Statisk deltager i arbejdet med etablering af et bygningsregister under grunddataprogrammet.
Udlændingestyrelsen i Danmark skal i dag godkende arbejdstilladelser for ikke-nordisk arbejdskraft. Det bør på baggrund af registreringerne i Udlændingestyrelsen være muligt at lave opgørelser over nettotilgangen af ikke-nordisk arbejdskraft fordelt på brancher.
Finansdepartementet samt Økonomi- og personalestyrelsen ønsker opgørelser over, hvordan lønniveau og lønudvikling er i henholdsvis det offentlige og i de offentligt ejede selskaber. Det skal være muligt at sammenligne niveau og udvikling for sammenlignelige stillinger. Desuden er der ønske om, at statistikken over offentlig ansatte udvides med opgørelse over de ansattes anciennitet.
Udarbejdelse af nationalregnskabet er todelt. Beregning af endelige tal sker i første halvdel af året med opstilling af varebalancer for et givent år. I 2016 er det eksempelvis endelige tal for 2013, som skal opstilles. Beregning af foreløbige tal sker i sidste halvdel af året, hvor der i 2016 skal beregnes foreløbige tal for årene 2014 og 2015. Denne del af nationalregnskabet er den almindelige drift af nationalregnskabet.
De væsentligste udviklingsprojekter indenfor nationalregnskabet, som ligger udover arbejdet med den almindelige drift, er et forbedret system til deflatering af varebalancer, som vil forbedre og detaljere fastprisberegningerne, samt ny branchenomenklatur og nyt indeks år.
Mens deflateringen af varebalancer påtænkes at starte i efteråret 2016, er de andre udviklingsprojekter afhængige af færdiggørelsen af den nye betalingsbalance, som er nævnt ovenfor. Ud fra den indledende analyse af mulighederne for at lave en ny betalingsbalance er det klart, at den nye betalingsbalance vil medføre behov for en revision af nationalregnskabet. Hovedrevision af nationalregnskabet sker, når den nye betalingsbalance foreligger, hvor ny branchenomenklatur og nyt indeks år vil blive indarbejdet i samme omgang. Dette forventes at ske indenfor de næste 5 år.